TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hambletonian-kandidat med dansk link

af | 19. apr 2016 | Nyheder

I nat vandt Dominion Beach på Pocono Downs i årets hidtil bedste tid for en 3-åring i verden i år, 1.10.7 – og den har rødder tilbage til Danmark.

Hos Jeanette og Jens Glud Hansen i Tappernøje går følhoppen Windylane Hanover intetanende om, at hun i USA har et afkom, der har kurs mod The Hambletonian Stake.

Windylane Hanover med Chandon i 2014. privatfoto

Windylane Hanover med Chandon i 2014. privatfoto

Dominion Beach er navnet, og den er det sidste af fem afkom som den tidligere verdensrekordindehaver Windylane Hanover (Lindy Lane) fødte inden hun blev solgt og eksporteret til Danmark til Jeanette og Jens Glud Hansens Panamera Racing.

Allerede som 2-åring afslørede Dominion Beach gode evner, idet den vandt et stort canadisk løb, Champlain Stakes med en førstepræmie på 44.500 Euro.

Nancy Johansson, der trænes Dominion Beach, har i år startet Dominion Beach i en enkelt Qualifier inden debuten i sidste uge på Pocono, hvor det blev til en tæt andenplads i 1.11.5.

I nat kom sejren så i en afdeling af løbsserien, Bobby Weiss Series, hvor Dominion Beach med Marcus Johansson sejrede helt efter behag med fem længder i 1.10.7 – helt klart årets hidtil bedste tid af en 3-åring. Den var ellers 1.11.2.

Nattens førstepræmie var på 7.500 dollars, og dermed har Dominion Beach foreløbig indtjent 88.667 dollars.

I Danmark har Windylane Hanover født den nu 2-årige hingst Chandon, der er helbroder til Dominion Beach, og som træner meget fint hos Steen Juul.

I USA har Windylane Hanover ogsÃ¥ født Muscle Diamond (Muscle Hill), der i fjor viste enorm hurtghed, men ogsÃ¥ meget ustabilitet – den har tjent 611.899 dollars og har rekord 1.09.8.

Også Food Money (Andover Hall), der nyligt gav Nuncio en match på Solvalla, har Windylane Hanover som moder!