TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Halsen driller igen

af | Nyheder

Den hollandskejede toptraver Robert Bi er ude af Prix d’Amerique -den har igen fået problemer med sin hals.

Robert Bi vandt Copenhagen Cup i verdensrekordtiden 1.10.0

Robert Bi vandt Copenhagen Cup i verdensrekordtiden 1.10.0 foran Maven.

I fredags skulle Robert Bi med Robin Bakker havde sin sidste start inden Prix d’Amerique. Det firegik på hjemmebanen i Wolvega, hvor Toss Out-sønnen var storfavorit.

Men Robert Bi var tydeligvis ikke sig selv, og selv om Bakker gav den en optimal rejse, så var 11:10 favoritten færdig i opløbet og næsten skridtede over målstregen på en fjerdeplads.

Lørdag blev Robert Bi undersøgt.

Var det en forkølelse?

En halsbetændelse eller en virus?

Det viste sig at være hestens sarte hals, der atter voldte problemer.

Efter sejren i Grand Prix de l’UET i september 2014 blev Robert Bi opereret i halsen. Et tilsyneladende vellykket indgreb, idet den italienskfødte hest kom tilbage og vandt Copenhagen Cup i verdensrekordtiden 1.10.0, og den har også vundet EM for 5-åringer og var blandt favoritterne i Prix d’Amerique.

Nu får Robert Bi ferie – halsen tjekkes – og forhåbentlig kommer denne dejlige traver tilbage i løbene for fuld styrke.