TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Halbak og Simoni i kamp

af | Nyheder

Aftenen sidste løb på Bjerke blev et opgør mellem to heste fra de danske stutterier, Halbak og Simoni.

10. og sidste løb på Bjerke i Oslo endte i en overraskende sejr til Cecilie Halbak (Jocose) kørt af André H. Steensen i 1.16.8a/2100 m, en halv længde foran Darling Simoni (Great Challenger) med Adrian Solberg Akselsen i 1.16.9.

Der var 24.000 NOK i førstepræmie til Cecilie Halbak, der her tog karrierens anden sejr og med onsdagens førstepræmie kom hun over 100.000 NOK i indtjening i år.

Darling Simoni, der fik 12.000 Nok i andenpræmie, er lige under 100.000 kroner i indtjening, idet hun foreløbig har tjent 96.000 NOK i 12 starter i år.

I 9. løb blev det i øvrigt til en tredjeplads til Cool Canadian, der er opdrættet af en anden velkendt dansk opdrætter, nemlig Bo Jondahl.

4-årige Cool Canadian (From Above) har haft en fin sæson med 9 sejre i 17 starter og en indtjening på 245.023 NOK.