TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hail Mary havde let spil i Svenskt Travderby

af | Nyheder

Googoo Gaagaa-sønnen Hail Mary med Robert Bergh kunne føre det meste af vejen i det svenske derby på Jägersro og vandt sikkert i 1.12.8a/2640 m.

Hail Mary med Robert Bergh vinder sikker det svenske Derby. Foto Kanal 75

Avlshingsten med den specielle afstamning, Googoo Gaagaa fik det blå stempel med en derbyvinder i sin første større svenske årgang!

Med fire heste i derbyfeltet var mulighederne for en sejr til et af hans afkom store, og Hail Mary – trænet og kørt af Robert Bergh – sikrede sejren, mens de tre øvrige floppede og endte uden for præmierækken!

Hail Mary kunne tage spids fra start fra sit indvendige startspor, men blev efter 400 meter udfordret af Usain Töll med Wim Paal, der overtog for kort efter at slippe til Hail Mary.

Efter en åbning i 1.07.7 gik kilometeren efter 1.12.9 og nu kom Don Fanucci Zet med Kihlström bagfra.

Det sÃ¥ Erik Adielsson med Global Adventure og kørte med frem til dødens for at slippe til Don Fanucci  Zet efter cirka 1500 meters kørsel.

Aetos Kronos med Magnus A. Djuse havde man ikke set meget til fra start – den var meget langsomt afsted og kom til at sidde sidst i feltet – i ryg på Guzz Mearas med Johan Untersteiner.

Ned ad sidste langside kom Power med Per Lennartson – tredjefavorit i spillet – i angreb fulgt ude i tredje spor af Guzz Mearas og Aetos Kronos.

Ind i opløbet var det klart, at ingen kunne true Hail Mary, der vandt ukørt i 1.12.8a/1640 m, mens en tapper Don Fanucci Zet klarede andenpladsen kort foran udvendige Aetos Kronos, der afsluttede bedst af alle.

På fjerdepladsen Global Adventure, mens Guzz Mearas var nummer fem  – denne kvartet fik alle noteret 1.13.1.

Power sluttede uplaceret i 1.13.4.

Der var fire millioner – inkl. Premiechancen – til Hail Mary, der ejes af Stall Mary AB og er opdrættet af Jörgen Sjunnesson og Holger Gustavsson.

Moderen til Hail Mary, Dreams blev købt til Sverige af Tommy Norén, Broline i Harrisburg i 2005 for 27.000 dollars, og havde frem til Hail Mary, der blev hendes sidste føl, fået 10 afkom.

Hail Mary var altså føl nummer 11 og født af en hoppe på 19 år, og er den klart bedste blandt hendes afkom.

Men det var så også Dreams første afkom efter en hingst med pacerblod – Googoo Gaagaa!

Hailk Mary flankeret af Robert Bergh og staldpigen Charlotte Andersson,
Foto Kanal 75

For Robert Bergh var det hans fjerde derbysejr.

Han vandt i 1997 med Remington Crown, i 2001 med Hilda Zonett og i 2003 med Tsar d’Inverne.