Fredag aften startede Great Challenger-banen T Rex for sidste gang i karrieren i et løb den finske bane i Åbo, og flottere afslutning kunne den ikke få.
12-årige T Rex satte et flot punktum på en lang karriere ved at vinde for Hannu Torvinen i 1.15.2a/2100 m. Der var 2.000 Euro i præmie, og dermed slutter T Rex med en samlet indtjening på 415.417 Euro – det er cirka 3.3 millioner kroner.
Det er blevet til ikke mindre end 179 starter og 61 sejre, 31 anden- og 16 tredjepladser.
Rekorden 1.10.5 blev sat som 6-åring på Mikkeli.
T Rex, der er opdrættet hos Bent Lindhardt på Fyn, indledte karrieren hos Henrik Lønborg, blev siden solgt til Norge. Derfra videre til Sverige og så kom den til Finland i 2016.
De senere år var den ejet og trænet af Tapio Mäki-Tulokas.
Modsat de nordiske lande, hvor varmblodstravere kan deltage i løbene til og med det 14-år er aldersgrænsen i Finland fortsat 12 år.