TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hårde betingelser i Billund

af | Nyheder

Der blev løbet stærkt i Billund onsdag eftermiddag – bare for at vinde laveste klasse skulle vinderen præstere 1.16.1 i snorene.

Det fine sportslige niveau i Billund onsdag eftermiddag blev anlagt i 1. løb.

Der var et løb for laveste klasse – for heste under 6.000 kroner, men med tillæg ved 1.751 kroner.

Løbet blev vundet af tillægshesten Bimse Cloc (ENS Snapshot) med Henrik Lønborg i 1.16.1/2020 m foran Brandy Laser (Andover Hall) med Steen Juul i 1.16.9/2000 m.

Bimse Cloc er ejet og trænet af Kaj Jørgensen, Stutteri Cloc og ud af hans hoppelinje, der starter med Sara Pet (Frosty Hanover), der bliver mor til Hybris Cloc (Super Lance) 109.400 kroner – født 1981.

Hybris Cloc blev bl.a. moder til Familia Cloc (Carmody Lobell) født 1998 – der igen blev moder til bl.a. Notice Cloc (Earthquake) – født 2005, der er moder til Bimse Cloc.

Notice Cloc var en fremragende væddeløber, der satte rekord 1.15.0 og tjente 416.850 kroner – dette er hendes andet afkom. DE første døde som 2-års.

Familia Cloc er også moder til den gode Prada Cloc (Great Challenger), 1.12.1 – 766.170 kroner.

Så familiemæssigt har Bimse Cloc noget at leve op til.