TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hårde betingelser for Stald Rita-debutant

af | Nyheder

Mandag aften debuterede Stald Ritas 3-årige franske hoppe Enchilada Face på banen Le Croise-Laroche og løb 1.15.6a/2700 m  – uden at kunne vinde!

Stald Ritas franske træner Jarmo Niskanen mente sikkert, at han havde fundet et godt løb til at lade Enchilada Face (Scipion du Goutier) debutere i på provinsbanen Le Croise-Laroche.

Le Croise Laroche er en kombineret trav- og galopbane. Travbanen er 1662 meter i omkreds

Der var så bare det, at den hollandske træner Paul Hagoort også havde luret den mulighed og sendte den ligeledes franske 3-åring, Erwood d’Ecajeul (Goetmals Wood) til start med Rick Ebbinge i samme løb.

Erwood d’Ecajeul havde startet tre gange på Wolvega-banen i Holland og efter en tredjeplads havde den vundet sine to næste starter.

Erwood d’Ecajeul, der havde kostet 14.000 Euro som åring blev også spillet til storfavorit, og den kunne da også vinde i fine 1.15.5.

Enchilada Face var klart bedst af resten og noteredes som nævnt for 1.15.6a/2700 m som nummer to. Der var 3.750 Euro i andenpræmie.

Enchilada Face købte Stald Rita på auktion for et år siden for 28.000 dollars.

Hun er opdrættet af Lutfi Kolgjini, og moderen Orelie Madrik (Ganymede) har tidligere født Cicero Face (The Best Madrik) 1.13.5 – 73.480 Euro.

Orelie Madrik er søster til Sinou Madrik (Infant du Bossis), der en overgang var i træning hos Flemming Jensen.