TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hård kamp på Falster

af | Nyheder

Det lakker mod sæsonafslutningen på Nykøbing F Trav og i eftermiddag afvikles årets næstsidste løbsdag – især amatørchampionatet er der hård kamp om.

Jan Kramer er førende hos amatørerne med 7 sejre og 4 andenpladser mod Flemming Nielsens 6 sejre og 2 andenpladser.

Pudsigt nok har de begge en fortid som professionelle travtrænere!

Hvis man kunne satse på udfaldet, så synes Jan Kramers chancer at være de bedste.

Ikke alene er han førende med sejre og har også flere andenpladser, men han har fire køreture i eftermiddag mod Flemming Nielsens tre.

I 7. løb sidder de to topamatører bag favoritterne – Jan Kramer kører 1 Coin, mens Flemming Nielsen kører 12 Lookh Pixel.

Rene Kjær synes på vej mod trænerchampionatet, mens der måske kan blive kamp om jockeychampionatet mellem førende Anders Rygård Jensen og Christian Nissen.

Montéchampionatet synes at skule have ved Camilla Spuhr Jensen.

Årets Hest-kampen fik vel sin afgørelse, da Jørgen Lorentzens Staro Next Move vandt sin 7. sejr den 11. november, mens udfordreren Katia Bøgedals Attention Bøgedal sluttede uplaceret. Stillingen er 7-6.

De er ni løb på torsdagens program, som du kan downloade på dette link – klik her

Rene Kjær har på derby25 tips til løbene – klik her

Som nævnt er dette årets næstsidste løbsdag på Falster – der er finale den 11. december.