TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gyser-afstemning om Ã…rets Hest

af | Nyheder

Den 2-årige pacerhoppe JK She’salady blev tirsdag eftermiddag, lokal tid kåret som Årets Hest i amerikansk travsport, men det skete ikke uden en hvis form for dramatik.

Overraskelsen var stor hos de fremmødte på The Meadowlands, samt hos de der over hele verden kunne følge offentliggørelsen af kåringen af Årets Hest (trav/pace) i USA, da kuverten viste sig at indeholde navnet på den 2-årige pacerhoppe JK She’salady, der trænes af Nancy Johansson.

Overraskelsen var stor, idet JK She’salady ikke var kåret som Årets Pacer – det var 10-årige Sweet Lou, og det er ikke sket tidligere at en hest, der ikke var kåret som enten Årets Pacer eller Årets Traver, hjemførte den ypperste titel af dem alle, Årets Hest.

JK-She’salady med Tim tetrick sluttede sæsonen med en sikker sejr i Breeders Crown. Lisa Photo

JK-She’salady med Tim tetrick sluttede sæsonen med en sikker sejr i Breeders Crown. Lisa Photo

JK She’salady opnåede 57 stemmer mod Sweet Lous 52 i kampen om titlen som Årets Hest.

Da de amerikanske travsportsjournalister stemte om Årets Pacer vandt Sweet Lou med en stemme over JK She’salady . 74-73.

Resultatet vakte så stor opstandelse, at stemmesedlerne blev tjekket en ekstra gang, men den var god nok.

JK She’salady havde fået flest stemmer som Årets Hest.

Det viste sig, at flere af de, der havde stemt på Sweet Lou  som Årets Pacer, stemte på en traver som Årets Hest, mens de fleste af de, der havde stemt på JK She’salady holdt fast ved hende til Årets Hest.

JK She’salady har da også haft en fantastisk sæson, idet hun er ubesejret i 12 starter.

For Nancy Johansson, der er datter af Jimmy Takter, var det en flot anerkendelse at få – hun har blot været træner i få år, men har ikke blot med JK She’salady manifisteret sig flot i den hårde amerikanske konkurrence.

Årets Traver blev den 3-årge hoppe Shake it Cerry, der trænes af Jimmy Takter. Den fik 59 stemmer mod Sebastian K’s 37, Father Patrick’s 27og Mission Brief’s 24. Nuncio fik blot 9 stemmer.

Men i afstemningen om Årets Hest fik Father Patrick flest stemmer af traverne, nemlig 16 mod Shake it Cerry’s 14, Mission Brief’s 7 og Sebastian K’s 6.