TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

GS75 gav 10 millioner

af | Nyheder

Søndagens GS75, der var henlagt til Bahrenfeld-banen i Hamburg, udløste en rekordstor gevinst på 10 millioner kroner til en spiller i Stockholm.

Har du nogensinde hørt om en traver ved navn Hesiod?

Hvis det er tilfældet, så er du sikkert en inkarneret traventusiast, der følger løb på nordsvenske baner.

Den 4-årige Hesiod, der ejes og trænes af Petri Salmela, og er stationeret i hans stald i Boden, der er Sveriges nordligste travbane, leverede en gedigen overraskelse søndag eftermiddag, hvor den for første gang blev matchet i hårdt selskab.

Hesiod vinder foran Enterprise og Classic Connection

Hesiod med Ulf Ohlsson var til start i Grosser Preis on Deutschland på Bahrenfeld-banen i Hamburg, og noget overraskende kunne den føre løbet fra til start til mål.

Hesiod, der stillede til start med en grundpræmiesum på lige over 1 millioner svenske kroner, kunne vinde løbet i 1.12.1a/2200 m og dermed lægge 75.000 Euro – eller omkring 750.000 SEK oveni sin præmiesum.

-Vi fik en god start og tog spids, selv om han ikke er verdens hurtigste hest fra start, sagde Ulf Ohlsson efter sejren.

-Enterprise kom i angreb, men heldigvis blev den trukket ned i ryg på os, og derefter var det rimeligt let at vinde, sagde Ulf Ohlsson.

Hesiod vandt foran Enterprise med Carl Johan Jepson, der havde alle muligheder fra vinderryggen og med open stretch i Hamburg.

Men det bed ikke for den amerikanske unghestestjerne.

Ude i banen sluttede Classic Connection fint af for evigtunge Jean Pierre Dubois. Enterprise løb 1.12.2, mens Classic Connection noteredes for 1.12.3.

Løbets favorit, Tsunami Diamant med Robin Bakker sagde i tredje par udvendigt og havde te fremstød rundt i opløbssvinget, men rakte ikke og sluttede på en femteplads i 1.12.5 mens Giveitgasandgo med Kevin Oscarsson havde et fremstød efter omgangs kørsel, der bragte den frem i dødens på Hesiod, men den var træt i opløbssvinget,

Der var gode informationer fra stalden på Hesiod, der i totalisatoren blev spillet ned til 13 gange pengene, men i GS75 kun var afkrydset på 5%.

Inden sidste afdeling levede 15 systemer, men kun et af disse havde markeret ud for Hesiod, og dermed kom ATGs præmiegaranti på 10 millioner kroner til udbetaling.

Uden denne garanti havde den vindende spiller fra Stockholm fået 2.229.662 kroner for 7 rigtige.

Hesiod er efter Explosive Matter og ud af SJ’s Sentiment v. Sj’s Photo, og blev som åring købt af Petri Salmela i Lexington i 2015 for 25.000 dollars,

Moderens hidtil bedste afkom har været Guilford (Angus Hall) fra 2004, der tjente 520.078 dollars og satte rekord 1.10.6.

Og for resten navnet, Hesiod.

Ja, jeg var ved at tro, at det var en eller anden fancy amerikansk sammentrækning af ord, men det er faktisk navnet på en græsk digter, Hesiod, der levede 700 – 650 Før Kristi!!