TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Great Challenger på vej mod sit 7. hingstechampionat

af | 14. okt 2025 | Nyheder

Vi er i gang med årets sidste kvartal og vi har set på stillingen i avlshingstechampionatet.

Akkurat som det har været tilfældet i de sidste 10 år er det en match mellem Great Challenger og Ens Snapshot – og i år ligger det til at det bliver Great Challenger, der kan hjemføre sit 7. championat.

Opdrætterforeningens fløjhingst hjembragte sit første championat i 2011 – fulgte op i 2012, men måtte så afgive til Dream Vacation i 2013.

I 2014 blev Great Challenger atter champion og så begyndte dysten mod Gunner Christiansens Ens Snapshot, der siden 2015 har hjemført championatet syv gange, mens Great Challenger har taget titlen tre gange i de år.

I år kan Great Challenger udligne så han også kommer på syv danske hingstechampionater som Ens Snapshot.

De er dog begge langt fra rekorden på 14 championater, som Joe’s Pride satte i årene i 1958-1972 og lød på 14 championater og tangeret af Pay Dirt, der var hentede sine 14 championater i årene 1978-1933.

Stillingen pr. 13. oktober i avlshingstechampionatet:

1Great Challenger – 115 heste – 1030 starter – 127 sejre – 3.221.875 kr.

2 Ens Snapshot – 133 heste – 1194 starter – 106 sejre – 2.746.050 kr.

3 Wishing Stone – 71 heste – 507 starter – 57 sejre – 2.677.965 kr.

4 Readly Express – 20 heste – 86 starter – 26 sejre – 1.835.550 kr.

5 Googoo Gaagaa – 41 heste – 236 starter – 39 sejre – 1.790.950 kr.

6 Maharajah – 46 heste – 238 starter – 35 sejre – 1.254.125 kr.

7 SJ’s Caviar – 55 heste – 418 starter – 51 sejre – 1.065.950 kr.

8 Nuncio – 9 heste – 59 starter – 10 sejre – 949.650 kr.

9 Dominion Beach – 42 heste – 296 starter – 28 sejre – 917.750 kr.

10 From Above US – 41 heste – 380 starter – 33 sejre – 874.700 kr.