Opdrætterforeningens championhingst, Great Challenger har haft travlt i år, hvor den har bedækket 84 hopper og er med stor sandsynlighed Danmarks mest benyttede avlshingst i 2019.
I denne tid modtager Peter Stenaa, Dansk Travsports Centralforbund bedækningslister fra landets hingsteholdere, og Stenaa, har allerede lagt nogle af årets bedækningstal ud på DTCs hjemmeside.
Heraf fremgår det, at Great Challenger har haft mere travlt i år end han har haft de to seneste år, idet han i 2019 har været tilført 84 hopper mod 77 hopper i såvel 2017 som i 2018.
Om Great Challenger er Danmarks mest benyttede hingst i 2019, må vi dog vente nogle dage endnu med at få vished om
Tallene fra ærkerivalen Ens Snapshot ventes først klar over weekenden.
Her er et uddrag af de bedækningstal for 2019 for danskopstaldede kommercielle hingste, der foreløbig er registreret.
Tabellen viser antal bedækkede hopper i såvel 2019 som i 2018
Hingst | 2019 | 2018 |
Broad Bahn | 17 | 28 |
Dominion Beach | 15 | 70 |
From Above US | 15 | 20 |
Gift Kronos | 4 | – |
Great Challenger | 84 | 77 |
Gigant Neo | 10 | 11 |
Tycoon Conway Hall | 29 | – |
Wicker Hanover | 13 | 4 |
Weingartner | 5 | – |
Ravenna | 4 | – |
Quid Pro Quo | 9 | 25 |
Luckycharm Hanover | 10 | – |
Trophy Catch | 3 | 10 |
Santana Ås | 5 | – |