Flemming Jensens Hoppe Derby-kandidat Eenymeenyminymoe sæsondebuterer om et par uger.
I fjor vandt Eenymeenyminymoe bl.a. Jydsk 3-årings Grand Prix, men kiksede senere i Hoppe Kriteriet, hvor hun ellers leverede en stærk præstation i en af prøverne.

Der er dog ingen tvivl om, at Västerbo Prestige-datteren stadig er blandt årgangens absolut bedste hopper og efter en løbspause på fem måneder, er Eenymeenyminymoe klar igen.
-Hun skal i rutineløb på lørdag i Aalborg og så forventer jeg, at hun starter 14 dage senere i et 4-årsløb på Jägersro, udtaler Eenymeenyminymoes træner, Flemming Jensen på medejeren Stald Sottos hjemmeside.
-Det er en smule tidligere end normalt med ĂĄrgangshestene, men vi “trak stikket” lidt tidligere i efterĂĄret, hvor vi tog til dyrlæge med Eenymeenyminymoe og fik hende behandlet et par steder. Ikke noget alvorligt, men dyrlægen syntes ikke vi skulle forcere noget og i stedet give hende lidt ro.Â
-Hun er en lidt sensibel hest og lidt speciel, men det er ikke nødvendigvis dårligt. Faktisk er mange af de bedste heste lidt specielle, så det er mest positivt. Eenymeenyminymoe har trænet som vi gerne ville og for hendes vedkommende gælder det selvfølgelig primært årgangsløbene for hopper.