TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Grand Prix-prøver: Ingen overraskelser

af | Nyheder

Mens der kom en enkelt overraskelse i Hoppe Grand Prix Prøverne på Jydsk Væddeløbsbane, så var der ingen af favoritterne, der svigtede i Grand Prix-prøverne.

Selv om det blev til fire favoritsejre, så var der i hvert fald i et af løbene spænding til stregen.

E Type Cash holder Eric the Eel stangen. Foto Ole Hindby

Storfavoritten E Type Cash med Gordon Dahl måtte nemlig kæmpe hårdt med Eric the Eel med Jeppe Juul, der trods en udvendigt rejse kom meget tæt på til slut.

E Type Cash klarede at afvise og vandt med et hoved – begge fik noteret 1.16.2a/2360 m.

Lidt tilbage var Encore Cloc med Henrik Lønborg nummer tre i 1.16.5.

Emoji havde let spil Foto Ole Hindby

Den første Grand Prix-prøve blev sikkert vundet af Emoji med Flemming Jensen, der blev kørt til spids på stadionsiden, og derefter bestemte alt.

Erling med Knud Mønster var i spids fra start, men slap til Emoji pog sad herefter perfekt til – tilsyneladende – i vinderhullet.

Noget umotiveret galoperede Erling dog ved indgangen til opløbssvinget, og blev diskvalificeret.

Nu var det Explosive Peak med Steen juul, der afsluttede flot ude i banen, der blev nummer to bag Emoji, der vandt i 1.16.4, mens Explosive Peak blev nummer to i 1.16.5.

Det var snært om tredjepladsen, som gik til udvendige Epicwildfire MT med Jeppe Rask en mulespids foran Escape AP med Morten Juul, der sikkert gerne ville have haft angrebsplads lidt tidligere. De noteredes begge for 1.16.7.

Enjoy the Game havde heller ingen problemer med at vinde.
Foto Ole Hindby

Derefter kunne Enjoy the Game med Steen Juul indfri sin favoritværdighed helt uden problemer.

Eddie Cook med Bent Svendsen suste til spids fra start, men slap da Enjoy the Game kom i angreb.

Bent Svendsen med Eddie Cook fandt angrebsplads på opløbshjørnet, men var snært ude. Ned gennem opløbet nærmede parret sig Enjoy the Game, der dog ikke havde de store problemer med at afvise. Enjoy the Game vandt i 1.15.7a/2360 m – Eddie Cook nummer to I 1.15.8. Noget Tilbage blev Endless Dreams med Henrik Lønborg nummer tre i 1.16.1

Grand Prix-prøverne mest suveræne vinder var Extreme. Foto Ole Hindby

Steen Juul kunne vinde endnu en Grand Prix-prøve, idet han vandt den fjerde legende let med Extreme, der blev sendt til spids og trak fra i opløbet til klar sejr i 1.15.8a/2360 m.

Der blev kæmpet om andenpladsen som Eldorado med Morten Juul efter et smørløb i ryg på Extreme tog sig af foran Eik Hindø med Rene Kjær, der undervejs sad i tredje par indvendigt. Begge fik noteret 1.16.4

Kvalificerede til Jydsk 4-årings Grand Prix

Emoji (Broad Bahn) – Flemming Jensen

E Type Cash (Ready Cash – Gordon Dahl

Enjoy the Game (Ens Snapshot) – Steen Juul

Extreme (Chocolatier) – Steen Juul

Explosive Peak (Explosive Matter) – Steen Juul

Eric the Eel (Muscle Hill) – Tomas Malmqvist

Eddie Cook (Gift Kronos) – Bent Svendsen

Eldorado (Offshore Dream) – Morten Juul

Tredjeheste, der er kvalificerede, idet de to højst placerede heste i Pointberegningen (E Type Cash og Emoji) kvalificerede sig direkte:

Encore Cloc (Great Challenger) – Henrik Lønborg

Epicwildfire MT (Ens Snapshot)- Jeppe Rask

Endless Dreams (Make it Happen) – Henrik Lønborg

Eik Hindø (From Above US) – Lindhardt Jensen