TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Grand National Steeplechase – verdens mest berømte hestevæddeløb

af | 10. apr 2021 | Nyheder

Klokken 18.15 lørdag rides The Grand National Steeplechase på Aintree-banen ved Liverpool.

Foto Aintree

To heste skiller sig ud i chancevurderingen til verdens mest berømte hestevæddeløb, The Grand National Steeplechase på Aintree-banen ved Liverpool.

Klokken 18.15 – en times tid senere end normalt – sendes de 40 heste afsted i det legendariske Grand National Steeplechase på Aintree-banen.

7.2 kilometer og 30 forhindringer venter deltagerne og til vinderen er der en førstepræmie på 375.000 Pund – men ikke mindst æren ved at være Grand National-vinder.

Hvor meget det betyder for en hesteejer kan illustreres ved at den store irske hesteejer, J. P. McManus har ikke færre end syv heste til start i årets udgave.

McManus har gennem årene haft ikke færre end 68 heste til start i Grand National, og i 2010 vandt hans Don’t Push It.

I år sætter McManus først og fremmest sin lid til 14 Kimberlite Candy med Richie McLemon, der pt står til odds 13,00 på Oddset, men i toto-spillet hos DanToto til 16,00.

Der er to heste, der skiller sig ud i chancevurderingen til årets løb.

Favorit er  28 Cloth Cap med Tom Scudamore, hvis ejer, Trevor Hemmings har været mere succesrig end J P McManus i Grand National.

Trevor Hemmings har nemlig vundet løbet tre gange tidligere – i 2005 med Hedgehunter, i 2011 med Ballabriggs og i 2015 med Many Clouds.

Næstfavorit er 7 Burrows Saint med amatøren P. W. Mullins i sadlen. Burrows Saint vandt i 2019 The Irish Grand National.

Cloth Cap står til 5,00 hos Oddset, mens Burrows Saint er i 7 gange pengene.

Er man ude efter at finde en outsider f.eks. til et Vinder/Plads- spi l(der er fire pladser) hos Oddset – så kan 8 Magic of Light, 19 Taking Risks eller 23 Potters Corner være emner at satse på.

Hos DanToto lokkes der med en jackpotpulje på 153.000 kroner i Trio-spillet i Grand National.

Løbene på Aintree afvikles uden publikum – derfor er det blevet muligt at følge løbene på nettet – brug dette link klik her

I anledning af Prins Phillips død er alle flag på Aintree på halv og i løbene bærer jockeys sort armbind.