Vi opdaterer live fra Spar Nord Arena i Aalborg fra Grand Circle-prøverne.

2.løb – Hoppe Championatet: Storfavoritten Jamaica Gardenia med Jeppe Rask tog spids fra start, men afgav til Ivory med Casper M. Nielsen efter 300 meter – Jamaica Gardenia havde da lidt aktionsproblemer, men kom dog tilbage og sad i spids igen med 1500 meter tilbage. Her blev Jamaica Gardenia, der trænes af Torben Hougård, let løbet ud og sejrede sikkert i 1.16.5a/2140 m. Fra en position som sidst i feltet leverede Jazz Laser med Anders Pedersen en stærk afslutning og besatte andenpladsen, mens Peter Rasmussen-trænede Joyce Aveve med Birger Jørgensen efter et løb i inderbanen, fandt vej ud på opløbshjørnet og blev nummer tre. Ivory, der sad i vinderhullet undervejs galoperede pludselig ind i opløbet. Løb med et punkteret sulkyhjul. Ivory er nummer to i pointberegningen og er sikker på at få et wild card til finalen.
De går videre: Jamaica Gardenia – Jazz Laser – Joyce Aveve.
Fjerdehest: Ironheart

Foto Hesselborg Foto
3. løb: Storfavoritten Just a Lady med Bo Westergaard er fortsat ubesejret, idet den vandt overlegent. Det var femte sejr i træk! Der var dog ved at være optræk til dramatik ind i opløbssvinget. Hvor Just a Lady som førende så ud til at have problemer med gangarten, men Bo Westergaard fik styr på hende, og ned gennem opløbet trak Just a Lady bare fra konkurrenterne til sejr i 1.16.1a/2140 m. Tæt kamp om andenpladsen som staldkammeraten Ivan Nordic akkurat tog foran Jackie Wee med Bent Svendsen.
De går videre: Just a Lady – Ivana Nordic – Jackie Wee
Fjerdehest: Iloveyou Butcher –

6. løb: Her blev lagt fra land i hårdt tempo – 1.09.9 og kilometeren 1.13.3. – Det var hhv. Imola med Ken Ecce og Jointhejoyride med Bo Westergaard, der på skift sad i spids. Med 1000 meter tilbage var tempoet slækket og så kom favoritten, Bo Westergaard-trænede Isabella CN med Nicklas Korfitsen frem og overtog føringen. Fik hårdt tryk af Jacqueline Mosebo med Steen Juul, der flere gange så ud til at få et overtag. Men Isabella CN overgav sig ikke og klarede sejren hjem i 1.15.5a/2140 m foran en tapper Jacqueline Mosebo, mens Innocence med Knud Mønster besatte tredjepladsen.
De går videre: Isabella CN – Jacqueline Mosebo – Innonce
Fjerdehest: Iconic Sotto.
De kommer til Grand Circle 3 års Championatet: De tre først placerede i hver prøve samt den fjerdehest, der står bedst til i Pointberegningen.
De to wild cards kan gå til de to andre fjerdeheste i dag – hvis Isabella CN og Ivory ikke kvalificerer sig.
Isabella CN kvalificerede sig – det gjorde Ivory ikke, dermed er et wild card ledigt.
Den fjerdehest, der der højstplaceret i pointberegningen er Iloveyou Butcher – det ene wild card, der er ledigt går til Iconic Sotto, der står over Ironheart i pointberegningen
