TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Grand Circle: Festival of Speed klar til at genoptage sejrsrækken

af | 22. okt 2021 | Nyheder

I Aalborg Store Pris fik derbyvinderen Festival of Speed med Steen Juul brudt sin sejrsrække, der nåede at blive på 12, men i eftermiddag er den klar til at starte en ny.

Festival of Speed med Steen Juul. Foto Burt Seeger

195.000 kroner i førstepræmie ligger og venter på vinderen af Grand Circle 4 års Championatet på Fyens Væddeløbsbane i eftermiddag.

Og meget tyder på, at checken skal udskrives til Kirsten Nielsen m.fl., der ejer Festival of Speed, der går til start som storfavorit.

Ganske vist galoperede derbyvinderen Festival of Speed i sin seneste start, der var nummer 13 i karrieren.

Og for Festival of Speed vil 13  derfor for altid været et uheldigt tal.

I eftermiddag har Festival of Speed nummer 7 – og ”syveren” er som bekendt altid god, så…

Det er ellers ikke fordi årets derbyvinder også er bedst, når det gælder Grand Circle 4 års Championatet.

Inden for de sidste 25 år er kun fem udgaver af løbet vundet af derbyvinderen:

1996 Wee Hjordal

1997 Atom Tess

2012 Repay Merci

2015 Winston Sisa

Blot ni heste er til start i Grand Circle-løbet, der afvikles som 6. løb med start klokken 17.23.

Rene Kjær har på Derby25 disse tanker om luring i løbene  – klik her

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her