Stutteri Disneys Pure Steel klarede ikke cuttet til Svensk Travkriterium, og starter i eftermiddag i Kriterium Consolation på Solvalla, der indgår i V65-spillet som 6. afdeling.

Selv om Pure Steel (Bird Parker) har leveret flere gode præstationer – bl.a. på Derbydagen på Lunden, hvor den var nummer tre i 1.13.4a/2000 m – så er det ikke blevet til nogen sejr i år endnu.
Muligheden for at der kommer hul på bylden i eftermiddag ser ikke stor ud, hvis man skal tro på det spil, der allerede er foretaget i V65.
Her er Pure Steel, der skal køres af Erik Adielsson blot afkrydset på 1% i skrivende stund.
Favorit i 3 Flotilla (Readly Express) med Ôrjan Kihlström på 34% efterfulgt af Icebreaker Pellini (Tactical Landing) med Dwight Pieters på 21%.
Løbet, der har en førstepræmie på 200.000 SEK, køres klokken 14.34.
Gordon Dahl skulle også have startet 2 -årige Look at Me Sisu i ASVT Trottex Auktionslopp med 400.000 SEK i førstepræmie, men Look at Me Sisu har fået en hovbyld og er udgået.
Baneprogrammet til Solvalla – klik her
