TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Goop tilbage i løbene

af | Nyheder

Efter en pause på en måned, hvor Bjørn Goop er blevet opereret for en gammel skade, var den svenske topkusk atter tilbage i løbene fredag.

Bjørn Goop havde ikke kørt løb siden den 10. marts på Cagnes sur Mer, hvor han bl.a. vandt Criterium de Vitesse med Readly Express.

Fredag aften var han tilbage i sulkyen efter en operation for en gammel skade han for flere år siden havde pådraget sig i forbindelse med et styrt i et løb i Norge.

Bjørn Goop kørte to løb på Vincennes og besatte bedst en andenplads med egentrænede, den tyske Portland (Ganymede) i 1.13.1/2850 m- her vandt italienske Violetta Jet (From Above) med Franck Nivard i 1.13.0.

Desuden kørte Bjørn Goop Jeppe Juel-trænede Amour du Coglais, der var ude for at få løb i kroppen, og sluttede lige uden for pengene på en ottendeplads i 1.14.5/2850 m.

I dag kører Björn Goop i et enkelt løb på Vincennes med egentrænede Super Nice, men fra på tirsdag er han oppe i fulde omdrejninger med seks starter på Solvalla!