En af Europas oftest sejrende travkuske, Olle Goop har kørt sit sidste travløb, men fortsætter som travtræner.
Med starten med Rolex Broline den 27. oktober på Färjestad, hvor han sluttede uplaceret, satte 75-årige Olle Goop punktum for en flot karriere som kusk i travsporten.
Ved et arrangement i forbindelse med løbene på Färjestad søndag eftermiddag bekendtgjorde 75-årige Olle Goop sin beslutning om, at han har kørt sit sidste løb.
-Det er er for farligt – jeg vil stoppe mens legen er god, sagde den legendariske travsportsmand.
6.744 sejre som kusk blev det til og ikke færre end 66 gange var Olle Goop champion på en bane rundt om i Sverige.
Olle Goop har vundet et utal af storløb – også i Danmark, hvor han bl.a. har vundet Copenhagen Cup i 1985 med Minou du Donjon, Dansk Trav Kriterium i 1998 med Cannon Ball og Jydsk 3-årings Grand Prix 2001 med Fornax.
Olle Goop fortsætter som travtræner – her han fortsat 27 heste på sin træningsliste.