Björn Goop hentede en af dagens største præmier på Bjerke Travbane, da han kunne sende egentrænede Shocking Superman (Orlando Vici) til sejr i Norsk Trav Kriterium om en førstepræmie på hele 750.000 NOK. Og det skete på besnærende vis via ny norsk rekord i 1.12,7a for de 2100 meter.

Shocking Superman og Björn Goop (foto: Eirik Stenhaug)
Undervejs var det Peter Untersteiner bag Fernandinho B R, der sad på fronten via 1.09,4 of 1.12,8 for hhv. 500 meter og kilometeren, og det blev for hårdt. Men 850 meter til mål angreb Goop og Shocking Superman fra tredje par udvendigt, og herefter hed det tredje spor resten af vejen for vinderen.
Moni Viking kom uhyre tæt på over mål, men Björn Goop reddede sejren i land til Shocking Superman, der kun var i ilden for sjette gang i karrieren. Og inden dagens start stod der beskedne 84.000 kr. på indtjeningskontoen.