TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Goop kører dansk

af | Nyheder

Björn Goop genforenes på fredag med Peter Wilhelmsens italienske hoppe, All Wise As i hoppeafdelingen i Gran Premio Orsi Mangelli på Vinovo-banen i Torino.

All Wise As med Björn Goop vandt i fjor GP Mipaaft på Agnano-banen i Napoli. Foto Gerard Forni

Det er tredje gang Björn Goop skal køre All Wise As (Varenne), der trænes af Erik Bondo.

I fjor vandt Bjørn Goop hoppeafdelingen i Gran Premio Mipaaft og i det italienske Oaks blev parret nummer fem.

All Wise As har ikke startet siden Oaks, der blev kørt den 22. september.

I Gran Premio Orsi Mangelli Filly kommer 13 heste til start, og All Wise As har trukket nummer 10 – altså startspor i anden række.

Bedre er det gået for Erik Bondos anden starthest, Arnas Cam (Ready Cash) med Santo Mollo, der har trukket spor 2 og regnes for løbets favorit.

Der er en samlet præmiesum på 88.000 Euro med 36.800 Euro til vinderen.

Bjørn Goop er også til start i hovedløbet, Gran Premio Orsi Mangelli, der afvikles med to indledende afdelinger, hver doteret med 22.000 Euro og en finale doteret med 319.000 Euro.

Distancen i alle løb er 1600 m auto.

I Orsi Mangelli kører Bjørn Goop egentrænede Aramis Bar, der har tabt lodtrækningen og fået nummer 10.

Møder bl.a. Axl Rose med Alessandro Gocciadoro.

I den anden afdeling starter derbyvinderen Alrajah One med Enrico Bellei og møder bl.a. de to franske Granon Vedaquais med Andrea Guzzinati og General du Park med Alexis Prat samt tyske Juan Bros med Pietro Gubellini.