TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Googoo Gaagaa-afkom dyrest i Norge

af | Nyheder

På den norske Klasseløpauktionen, der sluttede lørdag aften, blev to afkom efter Googoo Gaagaa dyrest.

Topprisen blev 700.000 NOK for Go For Googoo, der blev solgt til en amerikansk hesteejer og skal sendes til USA, hvor den skal trænes af Per Engblom.

Go for Googoo har ID Entity (Explosive Matter) 1.12.5 – 501.772 NOK som moder og er hendes første afkom – ID Entity er nært beslægtet med den amerikanske tophoppen Plunge Blue Chip 1.07.9 – 1.6 mio. dollars

Bo Westergaard købte to heste på auktionen.

D Sonja (Lavec Kronos – Moviestile) var dyrest af duoen og kostede 175.000 NOK – den har samme moder som Eva’s Yankee, som Bo Westergaard har i stalden og som var en af favoritterne i det norske Hoppe Kriterum lørdag – her galoperede den i første sving.

65.000 NOK kostede La Diva D’ ID, der er af fransk afstamning med Saxo de Vandel som fader og Aureness som mor.

La Diva D’ ID er optaget i såvel den norske som franske stambog og kan altså starte i begge landes klassiske årgangsløb.

Gennemsnitsprisen på auktionen, der omfattede såvel koldblods som varmblodstravere blev på 95.261 NOK.