TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

GooGoo GaaGaa fuldtegnet for 2021!

af | Nyheder

Avlshingsten GooGoo GaaGaa, der er opstaldet på Broline, er allerede fuldtegnet for 2021 og har desuden en venteliste på 200 hopper.

GooGoo GaaGaa

I forbindelse med offentliggørelsen af, at Broline nu har købt sig ind i GooGoo GaaGaa, skriver svenske Sulkysport, at hingsten i år har været fuldtegnet og bedækket 150 hopper i Sverige og cirka 100 hopper i andre Europæiske lande.

Her i Danmark, hvor Stutteri Shadow udbyder hingsten med pasgængerblod, er 40 hopper blevet insemineret med den.

For bedækningssæsonen 2021 er prisen i Sverige sat op til 5.000 SEK + 65.000 SEK – hidtil har den været 4.000 SEK + 44.000 SEK – ret så markant en stigning, der procentuelt er på 45,8%!

Alligevel er GooGoo GaaGaa fuldtegnet for 2021 og Broline har desuden en venteliste på cirka 200 hopper til den.

Eneste danske afkom efter GooGoo GaaGaa er Frans Jæger, der indledte sin løbskarriere meget lovende som 2-åring i fjor med to sejre, men som ikke har fuldt takterne op i år.