John Gommans blev dagens mand på Bornholm, hvor han vandt tre sejr i seks starter, og nu puster han Skives Dennis Kristiansen i nakken i kampen om landschampionatet.
På papiret havde John Gommans en stor vinderchance lørdag eftermiddag på Bornholms Brandpark.
Det var med Picasso Jetset (Gills Victory), der var spillet ned til 19:10.
Det gjorde den godt nok ikke til favorit i løbet – det var Great Arnie med Stefan Lind-Holm – spillet til 18:10 – men da denne galoperede sÃ¥ var vejen banet for Picasso Jetset.
Picasso Jetset vandt sin femte sæsonsejr.
Forinden havde John Gommans sørget for eftermiddagens største overraskelsen, da han vandt finalen i Unghesteserien med 12.500 kroner i førstepræmie med outsideren Kalle Sånna (up Front Larry).
Parret sejrede sikkert i 1.21.3 til odds 25,58.
Løbets favorit, Jetset Onion med Kenn Christoffersen sluttede på fjerdepladsen i 1.21.0.
Gommands sidste vinder kom i 9. løb, og igen var det en outsider han sad bag.
Ofelia K (Why Not) spillet til små 13 gange pengene, bekræftede sin gode form fra starten for 14 dage siden og vandt i 1.23.7/2440 m.
John Gommans har nu vundet 21 sejre i år i 116 starter og puster dermed Dennis Kristiansen i nakken i kampen om landschampionatet for amatørkuske.
Dennis Kristiansen har 22 sejre.