TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Godt kigget ud

af | Nyheder

Et gammelt mundheld inden for travsporten siger, at de fleste løb vindes ved skrivebordet – underforstået: at finde de bedste opgaver til din hest.

Man må sige, at Peter Rudbeck har gjort sin hjemmearbejde godt, da han anmeldte Bad Moon Rising til løb på Fyens Væddeløbsbane denne fredag eftermiddag.

Bad Moon Rising. Foto: Ole Hindby

En 4-åring, der starter med 1,7 millioner kroner, er ikke let at finde løb til, men et -årsløb, der er udskrevet med 20 meter tillæg ved 40.001 kr og 40 meter ved 120.001 kroner – og intet loft – ja, det passer jo lige til milliontraveren.

Og en førstepræmie på 12.500 kroner er jo fin efter danske forhold.

Så i eftermiddag er Bad Moon Rising med Birger Jørgensen i sulkyen til start i 2. løb på Fyens Væddeløbsbane.

Blot seks heste kommer til start og Bad Moon Rising har tjent næsten 7 gange så meget som de fem konkurrenter har vundet tilsammen!!

Det er svært at se at Bad Moon Rising ikke skulle vinde dette løb overlegent, og hvis Peter Rudbeck og Birger Jørgensen er tilfredse med hestens indsats, kan en start i Axel Jensens Løpp på Bjerke i næste uge blive næste start for Bad Moon Rising.

Baneprogrammet til de populære fredags-løb på Fyens Væddeløbsbane kan downloades på dette link – klik her