TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Godt Jeppe har More than Enough

af | Nyheder

Jeppe Juel var en skuffet mand efter at være blevet nummer tre med Stelton i Anders Jahres Minneløp, men han kan tænke tilbage på sejren med staldens hædershest More Than Enough, som han vandt med tidligere på dagen.

More than Ennough med Jeppe Juel vinder sikkert i ny rekord 1.11.3a/1609 m.

More than Ennough med Jeppe Juel vinder sikkert i ny rekord 1.11.3a/1609 m.

9-årige More than Enough var egentlig bare med til Jarlsberg som fyld. Han var meldt i et sprinterløb og var en af kun to heste i feltet, der endnu ikke havde rundet millionen i indtjening.

Men det var More than Enough ligeglad med, og på en stærk afslutning så kunne Coktail Jet-sønnen vinde i ny rekord 1.11.3a/1609 m – og til en førstepræmie på 70.000 NOK.

– En hest, der har den helt rigtige indstilling og som giver sig fuldt ud hver gang. Desværre har han dårlige ben, så vi kan ikke altid træne ham optimalt, men det er en af den slags heste, man er glad for at  have i stalden, sagde Jeppe Juel efter løbet.

Jeppe Juel havde også Nesta og Snappy Rose med til Jarlsberg.

Nesta var hurtigt ude af løbet ved galop, hvor nyligt eksporterede Rasser Vang i lang tid var førende, men den måtte til slut se sig henvist til en andenplads i 1.11.9aa/160 m.

Snappy Rose kom til at hænge på en langsom konkurrent fra start i sidste løb, men sluttede stærkt af til en fjerdeplads i ny rekord 1.11.7a/1609 m –præmie 10.000 NOK.