TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Godt et døgn tilbage af Sommerauktionen

af | Nyheder

Travauktioner.dk afholder internetauktion i disse dage, og med godt et døgn tilbage, så er det nu man skal være vaks ved havelågen for at sikre sig en af de udbudte heste.

Og de heste, der udbudt på auktionen er:

* Golden Simon 

4-års vallak, som er vældig hurtig fra start, og stadig befinder sig i en overkommelig klasse med sine 31.225 kr. på præmiekontoen.

* Ice Cold Bitch

2-års hoppe, som er helsøster til både Futte Flagfis og Danger Dynamite. Træner efter 1.40 for amatørtræner.

Den 4-årige Raja Mirchi-hoppe Kingsislandqueen er en af de heste, man kan erhverve sig på denne uges internetauktion på Travauktioner.dk
Foto: Gorm Johansen

* Kingsislandqueen

4-års hoppe, som kom rigtig godt i gang med sin karriere, men nu behøver nye øjne. Finder man nøglen til denne velafstammede hest, så kommer ettallerne.

* Loke Bubble Girl

Nyimporteret svensk 4-årig hoppe efter Raja Mirchi. Gik 1.18,6 fuld vej 26. april i Sverige, og starter med lavt grundlag.

* Hexia De Trick

Gik karrierens bedste løb senest i Skive som anden til Glide By So Easy. Der sælges 3 x 1/10 anpart i denne anpartshest.

Travauktioner.dk gør opmærksom på, at 3-årige Hjalmar N er blevet slettet fra auktionen, idet sælger Kenneth P. Hansen ikke var tilfreds med hestens præstation torsdag aften i Grand Circle-prøven i Odense. Forklaringen er indskrevet på hestens auktionsside, hvor der samtidig er indskrevet et fiktivt bud på 100 mio. kr.

Auktionerne findes på dette link – klik her og hammeren falder lørdag aften klokken 21.00.