TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

God januar måned for Stald Rita

by | 5. Feb 2022 | Nyheder

Selv om ingen af Stald Ritas tre franske startheste vandt løb i januar blev det alligevel til præmier for 470.000 kroner!

Seks starter – fem placeringer og præmier for tilsammen 63.270 Euro – eller 470.000 kroner.

Det er resultatet for januar 2022 for Stald Ritas tre franske startheste, Grand Art, If I Tell You og Ingentia Prima – det placerer den dansk stald på en 60. plads blandt hesteejere i Frankrig.

I eftermiddag kan der komme flere penge ind på præmiekontoen, når den 4-årige If I Tell You med Gabriele Gelormini starter i 2. løb på Vincennes.

Her er distancen 2100 meter auto, og det passer den store Love You-søn fint – de to sidste gang Erik Bondo-trænede If I Tell You har startet på ”sprinterdistance” på Vincennes har den løbet hhv. 1.12.0 og 1.11.5.

Der kommer 12 heste til start, og If I Tell You har trukket spor 5 bag startvognen.

I morgen starter den 4-årige hoppe, Ingentia Prima også på Vincennes i et 2100 meter auto-løb. Ingentia Prima, der trænes af Jarmo Niskanen, skal køres af Benjamin Rochard.