TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

God dansk start på oktober

af | Nyheder

Danske travere klarede sig fint på Bergen Travpark torsdag aften.

Der har været lidt langt mellem de danske sejre i Norge i september, men da kalenderen viste 1. oktober blev det til en dansk double på Bergen Travpark.

Først vandt 5-årige Double Trouble EP (Ganymede) med for Pål Buer og siden vandt Esau (Ens Snapshot) med Ove Wassberg.

Double Trouble EP har som lillebroder til tophesten US Male EP haft noget at leve op til. Det har den haft svært ved i de unge år, men nu synes den at få udbytte af talentet, og torsdagens sejr var nummer tre i træk!

Double Trouble EP sejrede i 1.16.2a/2600 m og fik 15.000 NOK i førstepræmie. Det var dens 10., sejr i 34 starter.

Til gengæld var det første gang Esau skar målstregen som vinder,

Esau indledte karrieren hos Pauli Andersen, men blev i sommer solgt til Norge.

Torsdagens sejr kom i fjerde forsøg og blev vundet i 1,17,2/2100 m – præmie 12.000 NOK. Esau har foreløbig startet 11 gange i karrieren, vundet en enkelt sejr og tjent 31.161 NOK.

Målfotos fra Bergen Travpark har ingen særlig høj kvalitet, men det er dog muligt
– som her – at adskille hestene