TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

God dag for Kim

af | Nyheder

Danske Kim Pedersen, der er træner i Norge, var fredag på besøg på Årjäng-banen i Sverige med tre heste.

Kim Pedersen kunne godt være tilfreds med turen til Årjäng, der indbragte to sejre og en tredjeplads og i alt 57.500 SEK i præmier.

Vinderhestene var Shadows Yankee og Quality Dancer.

Shadows Yankee er en norskregistrerede 4-åring, der imidlertid er født og opdrættet i Danmark af Claus Muhlig.

Den er efter Muscles Yankee – Shadowshot og har dermed samme moder som 1.10-traveren Shotproof, der nu er solgt til Finland.

Shadows Yankee blev på Årjäng kørt til sejr af Björn Stein i 1.19.1a/2640 m og fik 20.000 SEK for sejren. Det var anden sejr i træk, i øvrigt, og tredje sejr i karrierens fem starter.

Kim Pedersens anden dagssejr kom med Quality Dancer (Dream Vacation) med Bjørn Goop, der sejrede i kamp med Paw Mahony bag Livi Opal HM, begge fik noteret 1.15.2a/2140 m – her var der 30.000 SEK i præmie.

Tredjepladsen tog Johan BR med Björn Goop  i 1. løb – her var der 7.500 SEK i præmie.

Paw Mahony opnåede i alt to andenpladser og en tredjeplads i sine tre starter på dagen.

Lidt malurt var der dog til Paw Mahony, idet han fik en bøde på 1.500 SEK samt en udelukkelse på 7 dage for sin brug af pisk på Livi Opal HM.