TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gocciadoros skrappe 3-åringer

af | Nyheder

Italienske Alessandro Gocciadoro har topheste i alle årgange – og ofte flere i samme. Søndag var der to storløb for 3-åringer på programmet i Firenze.

Gul Kusk – Alessandro Gocciadoro -Foto Kanal 75

De italienske 3-åringer har en lang sæson og søndag blev et af de større tre-årsløb afviklet i Firenze, Premio Etruria over 2020 meter auto og med en samlet præmiesum på 37.400 Euro.

Gocciadoro startede tre heste i løbet.

Selv kørte han Falco Killer Gar (Varenne), der var ubesejret i fem starter.

Nu er den ubesejret i seks starter, idet Falco Killer Gar sejrede helt efter behag i fine 1.12.7a/2020 m – det gav 15.640 Euro i præmie og det er nu blevet til 32.062 Euro i præmier for den.

Falco Killer Gar har Zuwara Gar som mor – hun er en Maharajah-datter, der er søster til bl.a. Shadow Gar (Pine Chip) 1.10.7 – 449.625 Euro..

De to andre Gocciadoro-heste i løbet var Fellow Wise AS (Maharajah) med Gennaro Riccio, der sluttede på tredjepladsen i 1.13.9 og Frankie LJ (Readly Express) med Santo Mollo, der var nummer fem i 1.15.1.

I Hoppe-løbet var der også 37.400 Euro i samlet præmiesum og igen var det Alessandro Gocciadoro, der sad bag vinderen.

Det var Funny Gio (Face Time Bourbon), der vandt for femte gang i karrieren – vindertiden 1.13.3a/2020 m og hun har nu tjent 147.600 Euro.

Moderlinjen på Funny Gio er guldrandet – hendes moder, Amazing Gio (Royalty for Life) er søster til bl.a. Tony Gio 1 mio. Euro og avlshingsten Victor Gio – mormor er elitehoppen Ilaria Jet.