TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gocciadoro slog til igen

af | Nyheder

Italienske Alessandro Gocciadoro vader i succes for øjeblikket, og søndag vandt han det nyindstiftede italienske storløb, Gran Premio Unione Europea med en samlet præmiesum på 440.000 Euro på Agnano-banen i Napoli.

Men skulle ikke tror, at italiensk travsport er i krise, når man indstifter et nyt storløb med en samlet præmiesum på 440.000 Euro – eller 3.3 millioner kroner.

Løbet, der første gang blev afviklet på Agnano-banen i Napoli søndag eftermiddag, er for 4-årige heste og køres over 2100 meter auto.

Og hvem vandt?

Ja, selvfølgelig ”den gule mand” – øjeblikkets succes kusk og træner i europæisk travsport, Alessandro Gocciadoro.

Alessandro Gocciadoro fortsætter med at vinde løb Foto Kanal 75

Gocciadoro sad bag Vitruvio (Adrian Chip), som han tidligt bragte til spids, og ned gennem opløbet så det nærmest ud som om at den var ved at løbe ud af sele og vogn.

Vitruvio sejrede sikkert i 1.11.7a/2100 m foran Va Pensiero Gar (Varenne) med Antonio di Nardo i 1.12.1, mens Gocciadoros Derbyvinder fra i fjor, hoppen Vachiria OP (Ideale Louis) med Roberto Andreghetti besatte tredjepladsen i 1.12.2.

For Vitruvio var det tredje sejr i år i fem starter, og med førstepræmien på 184.000 Euro har den nu tjent 625.220 Euro i karrieren.