TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gocciadoro – igen, igen

af | Nyheder

Søndag aften blev der kørt fire storløb på Agnano-banen i Napoli – Alessandro Gocciadoro vandt to af dem og blev nummer to i et tredje.

Vivid Wise As med Alessandro Gocciadoro vandt let. Foto Gerard Forni

Søndag var ”en god dag på kontoret” for Alessandro Gocciadoro på Agnano-banen i Napoli, hvor han vandt hurtigklassens Gran Premio Freccia d’Europa med Vivid Wise As og hoppeafdelingen i Gran Premio Regione Campania med Allegra Gifont samt blev nummer to i hingsteafdelingen med Always Ek.

Kun i dagens højst doterede løb, Gran Premio Citta di Napoli (samlet præmiesum på 200.200 Euro) for 3-åringer glippede det for Gocciadoro, der blev diskvalificeret for galop med Bubble Effe.

Her sejrede Barbaresco Grif (Conway Hall) med Enrico Belli i flotte 1.12.8a/2100 m – præmie 83.720 Euro.

Vivid Wise As (Yankee Glide), der har fundet storformen frem igen efter et være kommet tilbage til Gocciadoro, havde ingen problemer med at hjemføre sejren i Gran Premio Freccia d’Europa, hvor den tidligt sad i spids.

Vivi Wise As fandt sikkert i 1.10.4a/1600 m foran Zefiro d’Ete (Mago d’Amore) i 1.10.8. Erik Bondo-trænede Deimos Racing nummer tre i 1.11.2.

Sejren med Allegra Gifont (Maharajah) i hoppeafdelingen i Gran Premio Regione Campania blev rimelig sikker, selv om Erik Bondo-trænede Arnas Cam (Ready Cash) med Santo Mollo kom tæt på til slut. Begge fik noteret 1.13.0a/2100 m.

Erik Bondos anden starter i løbet, danskejede All Wise As med Antonio di Nardo i sulkyen kom til at sidde langt nede i feltet på 12 undervejs, men sluttede pænt af til en femteplads i 1.13.7 – det gav 2.912 Euro i præmie.

Hingsteafdelingen vandtes af Antony Leone (Libeccio Grif) med Gaetano di Nardo i 1.12.5a/2100 m foran Always Ek (Filipp Roc) med Alessandro Gocciadoro i 1.12.8.

I både hingste- og hoppeløbet var der en førstepræmie på 33.488 Euro.

I et 2-årsløb sejrede Candor Pasa Gar (Readly Express) med M. Minopoli Jr i 1.14.3a/1600 m  foran Candy Bar (Love You) i 1.14.4.