TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Glødende traventusiast kan vinde sit første årgangsløb

af | Nyheder

Der findes ikke mange større entusiaster i dansk travsport end hesteejeren John Sørensen der bor i Kolding.

John Sørensen ved hovedet af Extreme efter sejren i 4 års Prøven. Foto Ole Hindby

Når Jydsk Væddeløbsbane i eftermiddag afvikler årets største løb, Jydsk 4-Årings Grand Prix er John Sørensen på plads., Akkurat som han altid er det, når en af de heste han ejer er til start.

John Sørensen suser gerne fra bopælen  og helt til den svenske østkyst, når hans heste starter.

 Altid på plads uanset afstanden til banen hvor hestene starter,

”Jeg elsker travsporten og følger mine heste på banerne, men jeg kommer også og ser til dem mellem løbsdagene, siger John Sørensen

”Corona pausen har været hård for mig, men nu er det ved at lysne og jeg glæder mig til denne weekend i Aarhus, siger John Sørensen.

Sammen med Peter Wilhelmsen og Klaus Overskov ejer John Sørensen Steen Juul trænede Extreme, som er blandt favoritterne i Jydsk 4-Årings Grand Prix i eftermiddag.

”Peter og Klaus kommer også på banen i morgen. Jeg har aldrig vundet et årgangsløb som hesteejer. Mit bedste resultat var tredjepladsen med Extreme i kriteriet i fjor, og så sejren i Jydsk 3-Årings Grand Prix Consolation sidste år.

”Jeg kom ind i sporten som hesteejer i starten af 80’erne med først Irva B og så Lord Øbo hos John A. Jensen, siger John Sørensen.

”Oppe i hovedet har jeg kørt Grand Prix’et flere gange. Jeg tror Extreme er hurtig  nok til at tage føringen, men vil Steen Juul forsvare den for enhver pris?

”Det bliver meget spændende, siger John  Sørensen.