TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Girlpower i The Hambletonian

af | Nyheder

Ramona Hill med Andy McCarthy satte drengene på plads i The Hambletonian og vandt sikkert foran de to Ready Cash-sønner, Ready for Moni og Back of the Neck.

Ramona Hill vinder the Hambletonian. Lisa Photo

Tony Alagna-trænede Ramona Hill (Muscle Hill) gik til start I The Hambletonian Stake som storfavorit, spillet ned til odds 1,40!

Og hun viste, det var berettiget!

Ramona Hill kunne vinde sikkert med en længde i tiden 1.08.6, og tangerede dermed løbsrekorden, sat Af hendes fader Muscle Hill i 2009!

Ready for Moni med Yannick Gingras var en lige så sikkert nummer to i 1.08.6, mens Back of the Neck besatte tredjepladsen i 1.08.7.

Derefter var der nogle længder ned til Amigo Volo (Father Patrick) i 1.09.1, mens Hollywood Story tog femtepræmien i 1.10.5.

Der var 500.000 dollars til Ramona Hill, der blev Tony Alagnas første Hambletonian-vinder.

Ramona Hill er opdrættet af Crawford Farms, der solgte hende på auktion som åring for 70.000 dollars, men senere købte sig ind i hende og har hende sammen med Brad Grant, Robert Leblanc og In the Gym Partners!