TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gimpanzee har sluttet karrieren

af | Nyheder

USA’s mest vindende traver 2020, den 4-årige Gimpanzee har sluttet løbskarrieren og bliver avlshingst.

Gimpanzee med Brian Sears som 3-åring. Foto Breeders Crown

En flot løbskarriere over tre år – som 2 ,3 og 4 års er slut for svenskejede Gimpanzee, der i 2020 var USA’s mest vindende traver med en indtjening på 980.964 dollars.

Gimpanzee, der er Chapter Sevens mest vindende afkom med 2.701.075 dollars og hurtigste hingst med vinderrekord 1.08.4, sluttede løbskarrieren med sejr i Breeders Crown, og efter hans sæd er testet, er afgørelsen nu truffet.

Gimpanzee skal være avlshingst fra 2021, men hvor er endnu ikke oplyst.

Gimpanzee, der kostede 170.000 dollars som åring, har været en stjerne på væddeløbsbanerne siden 2-årssæsonen.

Som 2-åring vandt han samtlige 8 starter – heriblandt Breeders Crown – og netop i Breeders Crown har han en noget nær unik statistik, idet han har vundet Breeders Crown for 2, 3 og ældre heste – og gjort det i tre år i træk.

Gimpanzee, der hele karrieren var trænet af Marcus Melander, stod i skyggen af en anden tophest i samme årgang, Greenshoe, men har vist sig meget mere stabil og holdbar.

Gimpanzee. Foto Kanal 75

Som 3-åring vandt Gimpanzee udover Breeders Crown bl.a. det traditionsrige Yonkers Trot og var nummer tre i Hambletonian.

I år har han domineret den amerikanske hurtigklasse.

Moderen til Gimpanzee er den ustartede Steamy Windows (Muscle Massive), hvis oldemoder er Yankee Blondie -mor til bla. Muscle Hill!

Gimpanzee ejes af Courant AB og SRF Stable.