TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gik alene over banen

af | Nyheder

Som ventet var 4-årige Hail Mary med Robert Bergh en suveræn vinder på Umåker i søndagens GS75.

Det er ikke hver søndag en hest er afkrydset på 88% i GS75.
Det var Hail Mary med Robert Bergh i dag i GS75-2.

Hail Mary med Robert Bergh. Arkiv foto Kanal 75

At spillerne havde ret, viste den stærkt betroede 4-åring, Hail Mary (GooGoo GaaGaa) for sin træner Robert Bergh klart, da den gik alene over banen i GS75-2 og vandt ukørt på 1.14.5/2180 m – 10 længder foran nummer to, Gazoline Mearas med Ulf Ohlsson i 1.16.1/2160 m.

Det var 7. sejr i blot 8 starter, og Hail Mary ser ud til at have kurs mod årgangens top.

Som ventet blev det ret favoritpræget i GS75 på Umåker, men en vinder, der kun var afkrydset på 2% i 5. afdeling, sørgede for at der blev en pæn udbetaling.

Overraskelsen var Missya Degato (Scarlet Knight), der sejrede i 1.17.0a/2140 m foran Jill Ivarsson til odds 37,47.

Gevinsten for 7 rigtige blev på 5.801 kroner – en spiller hos Derby25 havde lavet en 5-gange kuponen, og da vedkommende udelukkende gik efter puljen for 7 rigtige, var der 12.5 gange 5.801 kroner i gevinst.

I alt 72.512 kroner.