TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gik 3 uger over tiden

af | Nyheder

På Stutteri Korfu i Sønderjylland fik man lov til at vente længe før Zsaza Boko folede – og som det ofte er, når hopper går langt op over tiden – så blev det en hingst.

Hingstføl efter SJ’s Caviar – Zsaza Boko

21 dage over tiden – så kom hingstføllet efter SJ’s Caviar – Zsaza Boko hos Stutteri Korfu i Sønderjylland.

Det er sjette afkom Muscles Yankee-datteren Zsaza Boko nedkommer med.

Hendes hidtil bedste afkom har været Chinaman (Cantab Hall) født i 2+015, der har rekord 1.12.8 og har tjent 201.900 SEK.

Det er spændende blod, der ruller i Zsaza Boko, hvis moder A Girl Named Sugar (Pine Chip) er helsøster til tophesten Civil Action 1.10.1 – 10.2 mio. SEK – nu avlshingst.

Nært beslægtet med Zsaza Boko er også Take My Picture (Classic Photo) 1.10.0 – 1.1 mio. US Dollars – dens moder, Habit’s Lady er efter Muscles Yankee og samme moder som A Girl Named Sugar, Habit.

Helt aktuelt kommer en af de bedste 2-åringer i USA i fjor blandt hopperne, Hypnotic Am (Chapter Seven) 1.10.2 – 480.000 dollars – også fra denne hoppelinje.

Zsaza Boko skal nu føres til Nuncio.