TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gigant Slugger til Norge

af | Nyheder

På lørdag sender Aalborg-træneren Peter Jensen Gigant Slugger til start i Klosterskogen Grand Prix.

Gigant Slugger skal til Norge på lørdag arkivfoto Kanal 75

Klosterskogen Grand Prix afvikles traditionen tro Påskelørdag, men én tradition i forbindelse med løbet findes ikke længere.

Fem år i træk var Classic Grand Cru til start i Klosterskogen Grand Prix, og det resultererede i tre sejre og to andenpladser!

I år er Gigant Slugger  sammen med Patricia Hastrup de eneste danske islæt i løbet.

I fjor blev Gigant Slugger nummer to kørt af Jeppe Juel, men i år er Jeppe blevet hjemme i Danmark for at køre Liga-løb i Aalborg og i stedet er det Geir Mikkelsen, der skal søge at forsvare andenpladsen fra i fjor.

10 heste kommer til start – heriblandt sidste års vinder Quick Fix med Adrian Kolgjini.

Den kommer ikke med de bedste resultater, og favoritværdigheden tilfalder nok Oasis Bi med Erik Adielsson, selv om parret har fået anden række bag startvognen.

Også hollandskfødte Bruno di Quattro med Frode Hamre  samt Thai Broadwya med Gunnar Austevoll vil få mange tilhængere.

Der køres om en samlet præmiesum på 515.000 NOK med 300.000 NOK til vinderen.

Startlisten ser således ud:

2100 meter auto:

1 Bruno di Quattro (Broadway Hall) – Frode Hamre

2 Quick Fix (From Above) – Adrian Kolgjini

3 Mr X F Royal (Mr Commissioner) – Kristian Malmin

4 Thai Broadway (Broadway Hall) – Gunnar Austevill

5 Rod Stewart (Love You) – Tom Erik Solberg

6 Gigant Slugger (Gigant Neo) – Geir Mikkelsen

7 Special Envoy (Yankee Glide) – Eirik Høitomt

8 Winmecredit (Credit Winner) – Magnus Teien Gundersen

9 Oasis Bi Toss Out) – Erik Adielsson

10 Patricia Hastrup (Great Challenger) – Lars Anvar Kolle.

Peter Jensen sender også Wilma Leggrowbach til start på Klosterskogen med Geir Mikkelsen I sulkyen.