TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ghania Sensei forvandlet i nyt regi

af | 20. maj 2022 | Nyheder

I sine første otte starter i karrieren er det bedst blevet til tre tredjepladser, men i sin første start for Anders Pedersen var Ghania Sensei som forvandlet.

Ghania Sensei vandt let for sin nye træner Anders Pedersen, Foto Hesselborg Foto.

Som lillesøster til millionæren Carna Sensei (Prodigious) har der været store forventninger til Ghania Sensei (Michael’s Turn), men indtil denne fredag har den nu 4-årige hoppe ikke været i nærheden af at vise noget i løbene, som kunne relatere hende til storesøster.

Men det blev der lavet om på i 9. løb, hvor Ghania Sensei med Anders Pedersen kunne føre hele vejen og vinde sikkert i 1.18.1/2140 m.

Moderen til Carna Sensei og Ghania Sensei, Line Sensei har været forfulgt af uheld og fik flere føl, der døde .

Ghania Sensei er således hendes første føl efter Carna Sensei fra 2014 – Ghania Sensei er født i 2018.

Derefter har Line Sensei fået to hingste, Huxie Sensei (Michael’s Turn) der altså er en helbroder til Ghania Sensei og Julien Sensei (Prodigious) – helbroder til Carna Sensei.