TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gert Olesen blev på posten

af | 18. mar 2016 | Nyheder

Op til årets ordinære generalforsamling i Skive Væddeløbsforening  i aftes havde formanden Gert Olesen meddelt, at han ikke ønskede genvalg – men det lykkedes alligevel generalforsamlingen at overtale ham til at blive på posten en ny periode.

Såvel formanden Geert Olesen som bestyrelsesmedlemmet Thomas Lind-Holm var på valg, og de havde begge meddelt, at de ikke modtog genvalg.skive-travlogo-300x111

Geert Olesen blev imidlertid kraftigt opfordret af flere medlemmer til at fortsætte på posten som formand endnu en periode, og til slut gav han sig og accepterede et genvalg.

I stedet for Thomas Lind-Holm blev en anden markant Skibonit, Hans Ulrik Kristensen nyvalgt til bestyrelsen, mens Morten Juul blev genvalgt som suppleant.

Bestyrelsen i Væddeløbsforeningen, der driver Skive Trav, ser herefter således ud: Geert Olesen, Hans-Ulrik Kristensen, Thomas Gettermann, Henrik Jessen og Frank Kjelde.

Foreningens regnskab udviste et overskud på 100.611 kroner efter skat og blev godkendt af de cirka 40 fremmødte medlemmer.