Efter et halvt års løbspause bringer Skive-amatøren Jan M. Rasmussen sine to gode heste, Stickittothem og Pick’N Roll til start på Jydsk Væddeløbsbane i eftermiddag, hvor de begge skal køres af Birger Jørgensen.
Spillerne skal se op for de to heste, som Jan M. Rasmussen sender til start med Birger Jørgensen i sulkyen i eftermiddag på Jydsk Væddeløbsbane.
-De er begge i fin form, og jeg tror, at de ender langt fremme, siger Jan M. Rasmussen til travservice.
-Fælles for dem er, at de begge har noget allergi og når varmen kommer, har de svært ved at få luft. Derfor har jeg simpelthen givet dem fri henover sommeren, men nu er de begge klar igen, og har trænet fint op til eftermiddagens starter.
-Pick’n Roll er meget bedre end resultatrækken viser, og Stickittothem synes jeg måske ligger en klasse over konkurrenterne. Der er gode heste mod hende, men jeg tror ikke de kender hendes fart, siger Jan M. Rasmussen.
Jan M. Rasmussen har forberedt sine to fine travere hjemme, men har desuden været inde på Skive Trav for at træne.
Jeg har dog bedst kørt nogle intervaller efter 1.20, siger han.
Jydsk Væddeløbsbane har i alt 12 løb på programmet – heraf er de 10 travløb.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her