TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gensyn med Færgemanden i Billund!

af | 23. maj 2019 | Nyheder

Årets Hest 2017, Dontpaytheferryman får sin sæsondebut i Sprintermesteren i Billund Kristi Himmelfartsdag.

Dontpaytheferryman. Foto: Ole Hindby

Dontpaytheferryman med Birger Jørgensen i sulkyen er blandt de 10 ekvipager, der er anmeldt til start til Billund Travs største løb, Sprintermesteren Kristi Himmelfartsdag og det bliver første start i år for Cantab Hall-sønnen. Den har i et rutineløb den 6. maj i Aalborg løbet 1.18.8/2140 m.

Også sidste års vinder af Jydsk 3-Årings Grand Prix, Da Vinci Peak med Steen Juul får sin sæsondebut i Sprintermesteren.

I lighed med tidligere år er der også udenlandske gæster i løbet, der er doteret med en førstepræmie på 75.000 kroner.

Tomas Malmqvist fra Sverige sender danskejede Zohar Font til Billund – den var senest nummer to over mål på Copenhagen Cup-dagen, men blev diskvalificeret for trængning i opløbssvinget.

I Billund er det Rene Kjær, der skal køre Zohar Font.

Fra Holland kommer såvel Paul Hagoort-trænede Innovation Love med Robin Bakker som Very Impressive S med sin træner Cees S. Kamminga.

Innovation Love har blot en gang tidligere startet på sprint.

Det var på Åbergs-dagen på Jägersro i fjor, hvor den åbnede efter 1.08.8 i spids og gennemførte den første kilometer efter 1.11.0.

Innovation Love sluttede på en fjerdeplads i 1.11.6a/1609 m.

Very Impressive S startede et par gange over 1600 meter som 2-åring, men ellers har den korteste istance den har været ude over været 1900 m i Berlin.

Her vandt den i fjor bl.a. en Derbyprøve i fine 1.12.6a/1900 m – senest var den nummer fire i 1.13.3a/2000 m på Copenhagen Cup-dagen, i det løb Mister F Daag vandt.

Rekorden for Sprintermesteren indehaves af Racing Mange med Ken Ecce, der vandt i 1.11.2a/1600 m i 2017.

Startlisten ser således ud:

1. Dontpaytheferryman – Birger Jørgensen
2. Damien Shadow – Henrik Lønborg
3. Da Vinci Peak – Steen Juul
4. Denimcowboy – Knud Mønster
5. Dream Of Success (DE) – Kasper K. Andersen
6. Very Impressive S (DE) – Cees F. Kamminga
7. Zohar Font (IT) – René Kjær
8. Double Up – Pauli Andersen
9. Innovation Love  (NL) – Robin Bakker
10. Donato Hyrdehøj – Jeppe Juel