Selv om en gennemsnitspris på 280.119 SEK efter danske forhold er meget fint, så var det den laveste gennemsnitspris siden 2012 på en Kolgjini-auktion.
Efter EU’s nye data-løb er det blevet lidt tricky m h t til at oplyse navne på internettet og det er nok årsagen at på Kolgjini-auktionens hjemmeside, er der kun oplyst prisen på hammerslaget.
Man kunne dog så havde anført hvilke heste, der blev købt tilbage. Det ville jo ikke være i strid med EU!
Danske opdrættere havde tilsammen fem heste på auktionen, men kun Thomas Lind-Holm solgte.
Han fik 350.000 SEK for hingsten Freaky Rain efter Muscle Hill – Mystical Sunshine.
To af de åringer Frank og Preben Sørensen fremstillede, men som gik tilbage, Freja og Freezer kommer i øvrigt med på Aalborg-auktionen om 14 dage.
Svenske sulkysport.se har fået fat i navnene på køberne på de heste, der kostede mere end en halv million svenske kroner, og heraf fremgår det, at Göteborg-stalden, Stall Denco igen var aktiv i markedet efter flere års fravær.
Stall Denco købte fire heste til over en halv million med Velamints Face (Muscle Hill-Candy Store) som den dyreste.
1.7 million SK blev prisen, og det var også auktionens dyreste.
Øvrige Denco-køb var Hyper Smart (Ready Cash – Nagasaki Face) 850.000 SEK, Vaganova Face (Muscle Hill – Ballet Slippers) 800.000 SEK og Fire Piston (Ready Cash – Safety Match) 700.000 SEK.
Vil du se alle hammerslags-priserne på Kolgjini-auktionen – klik her