TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Generalforsamling på Lunden

af | Nyheder

Mandag den 23. marts afholdes ordinær generalforsamling i Det Danske Travselskab, der driver landets største travbane, Charlottenlund Travbane.DH Charlottenlund logo

Medlemmerne skal bl.a. tage stilling til et regnskab, der viser et overskud før afskrivninger på 1.2 millioner kroner, men efter afskrivninger et underskud på 806.000 kroner.

Fra regnskabet bemærker vi, at indtægterne fra sponsorater er faldet fra 3.9 millioner kroner i 2013 med 1.2 millioner kroner til 2.7 millioner i 2014.

Dette modsvares dog til dels af en stigning i overskuddet fra PitStop-delen på 800.000 kroner.

I ledelsens beretningen hedder det bl.a.

Vi er meget tilfredse med selskabets udvikling samt årets resultat, der er som forventet.

Vi ser positivt på udviklingen i 2015 og forventer positiv fremgang på alle parametre. Som nævnt i sidste års regnskab har vi foretaget store investeringer i 2014. Vi har fået en ny travcafe, et nyt indgangsparti, en ombygget Pitstop II og en ny VIP Lounge. Alt dette for at forbedre vores service over for vore egne aktive på staldterrænet og vores gæster på publikumssiden.

For 2015 budgetterer Det Danske Travselskab med et overskud før afskrivninger på 1.5 mio. kroner og efter afskrivninger et underskud på 250.000 kroner.

På generalforsamlingen er tre bestyrelsesposter i spil.

Anders Hendriksen er villig til genvalg, mens der skal findes to nye bestyrelsesmedlemmer efter Lene Drongesen og Jørgen Sthelis tidligere i år trak sig fra bestyrelsen.