TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gassen gik af ballonen

af | 7. nov 2018 | Nyheder

Efter mandagens rekord-dag i Harrisburg, blev det mere normalt da auktionen fortsatte tirsdag – Ja, i forhold til samme dag i fjor faldt priserne endda!

Det var ikke uventet, at prisniveauet ville blive lavere tirsdag end  på Harrisburg-auktionens første dag, hvor der blev sat rekord med en gennemsnitspris på 93.541 Dollars, hvad der var en stigning på ikke mindre end 24.25 i forhold til året før.

Men til tirsdag var gassen gået af ballonen, og de 303 åringer, der gik gennem ringen og blev solgt, opnåede blot en gennemsnitspris på 39.904 dollars.

Det var et fald i forhold til sidste år på -3.4%.

Auktionen som sådan er dog fortsat på et klart plus på 11.9% med en gennemsnitspris på 59.182 dollars for 473 solgte åringer.

Tirsdagens dyreste åring blev en pacer, Rodeo Blue Chip til 250.000 dollars, men de dyreste travere kostede 235.000 dollars.

Det var hhv. hingsten Third Shift (Chapter Seven) som Åke Svanstedt købte samt hoppen Holly Holbrook (Muscle Hill), som Julie Miller fik hammerslaget på.

Auktionen fortsætter klokken 16.00, dansk tid, hvor der sælges 371 åringer, og det kan følges på auktionens hjemmeside, hvor resultater og statistikker også findes – klik her