TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gary la Marc klar til 3-års prøven

af | 18. jul 2021 | Nyheder

Lars Marcussens Gary la Marc forbedrede sin rekord, da den fredag var til start på Axevalla, og starter næste gang i 3 års Prøven på Jydsk Væddeløbsbane.

Gary la Marc med Birger Jørgensen. Foto Hesselborg Foto

-Birger (Jørgensen) havde foreslået, at jeg skulle starte Gary La Marc på en anden bane end Aarhus, for at få lidt mere fart i benene på den, og da jeg skulle starte Maroma Wibb i udtagelsesløb til Stochampionatet på Axevalla, tog jeg Gary La Marc med, fortæller Lars Marcussen.

-Erik Adielsson skulle køre Gary la Marc, og han gjorde mig på forhånd opmærksom på, at det var nogle gode heste vi var oppe imod. Vinderen var der da heller ikke noget at gøre ved, men Gary blev en fin nummer to, siger Lars Marcussen

Den suveræne vinder hed Kentucky River (Father Patrick) med Conrad Lugauer, der sejrede i 1.14.4a/2140 m, mens Gary la Marc på andenpladsen løb ny rekord 1.14.8 – det gav 20.000 SEK i andenpræmie.

– Nu er han klar til 3 års Prøven, siger Lars Marcussen videre.

Derimod gik det ikke så godt med Maroma Wibb, der ikke kvalificerede sig til finalen i Stochampionatet.

-Hun blev desværre tempotorsk, siger Lars Marcussen om Maroma Wibb, der havde Stefan Persson i sulkyen.

Maroma Wibb sluttede på en sjetteplads i 1.14.7a/2640 m – præmie 3.750 SEK.

Løbet vandtes af Chablis Ribb med Carl Johan Jepson i 1.14.2.