TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ganga Baes lillebroder vandt

af | Nyheder

Furies Rain – en helbroder til den 4-årige tophoppe Ganga Bae – vandt mandag aften sin anden sejr i karrieren på Halmstad.

Såvel Ganga Bae som Furies Rain er opdrættet af Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust i Skive.

Furies Rain (Muscle Hill – Alexa Ås) startede mandag for femte gang i karrieren og for fjerde gang i år.

Peter Untersteiner træner og kører og efter en afslutning i 1.09.6 kunne parret vinde på Halmstad i 1.14.3a/2140 m – der var 40.000 SEK i førstepræmie og Furies Rain har nu tjent 115.500 SEK.

Storesøster Ganga Bae har foreløbig tjent 2.6 millioner SEK!

På Halmstad blev det også til sejr til Bo Falsigs Evans Williams Sisu (Even Better Odds) med William Ekberg i sulkyen.

Parret vandt et udtagelsesløb i løbsserien, Summer Meeting Talents, hvor finalen køres på Åby den 25. juni og med en kuskepræmie, der er et ophold hos træner Marcus Melander i USA.

På fredags køres der et udtagelsesløb på Charlottenlund Travbane.