Der er tre uger til at Peter Haughton Memorial, der er et af årets allerstørste løb for amerikanske 2-åringer, køres på The Meadowlands – og nu er der for alvor kommet gang i løbene for yngste årgang.
Hidtil har det været New Jersey Sire Stakes-løb, der har været kørt for 2-pringer på The Meadowlands, men fredag nat var der indledende afdelinger i Kindergarten Series, og det er åbent for alle afkom.
Resultaterne giver således et godt billede af hvordan det ser ud med den amerikanske årgang 2020.
I de seks løb, der blev kørt i nat, var der ingen avlshingst, der havde mere end én vinder!

Hurtigste vinder var Little Expensive – en hingst efter Muscle Hill – Sevivorum (Donato Hanover) 1.12.8 – 501.372 dollars – han kostede 260.000 dollars som åring.
Det var anden start og anden start for Little Expensive, der trænes af Julie Miller og havde Andy Miller i sulkyen – vindertiden 1.10.7.

De to andre afdelinger for hingste/vallakker vandtes af hhv. Some Kinda Crazy (Crazy Wow – Spice Queen v. Yankee), der sejrede for Corey Callahan/John Butenschoen I 1.11.0 – den kostede blot 20.000 dollars som åring – samt af International Man(International Moni – Birthright v. Credit Winner), Yannick Gingras kørte til sejr i 1.11.5 – den trænes af Lindy Farms privattræner, Domenico Cecere – Lindy Farm ejer og opdrætter også International Man.

Hos hopper var Instagram Model (Chapter Seven – Check Out Trxie v. Trixton) hurtigst med 1.11.0 for Scott Zeron/Annie Stoebe.

Instagram Model kostede ikke mindre end 350.000 dollars som åring.
80.000 dollars var prisen for Mambacita (Tactical Landing – Bill’s Lady v. Donato Hanover), der sejrede for David Miller/Tony Alagna i 1.11.1, mens den tredje hoppevinder, My Anna’s Dream (Father Patrick – Dream Baby Dream v. Muscle Hill) sejrede for Yannick Gingras/Nancy Takter i 1.11.8.

